Beskrivelse
Torsdag den 26. september 2024
Mødested: Helsingør Station/Gilleleje-toget
Mødetid: Kl. 11:05
Togafgang: kl. 11:21
Hjemkomst: Ca. kl. 16:00
Turledere: Helle og Anna Lise
Vi tager toget til Dronningmølle, hvor vi skifter til bus 362. Der er kun 2 stop herfra til Munkeruphus. Munkeruphus Museum er et udstillingssted i en fredet bygning, beliggende i naturskønne omgivelser og ud til havet i Nordsjælland. Lige nu er der en udstilling om bier.
Udstillingen SUPERORGANISME tegner gennem kunst, poesi og historiske nedslag et bredt billede af vores liv med bierne og biernes eget liv. Det er et billede af os selv, og det er et billede af bierne, men som Peter Plys så enkelt siger det: Hvem ved hvad bierne egentligt tænker?
Honning, voks og billeder af bier har været anvendt af kunstnere igennem årtusinder. Mange samtidskunstnere har også arbejdet med emnet. På udstillingen vises bl.a. værker fra både Danmark, Sverige og USA.
Rundvisningen tager ca. 1 times tid. Herefter skal vi nyde to frokostretter i cafeen på Munkeruphus.
Udstillingen er skabt af digter og billedkunstner Morten Søndergaard, kurator og antropolog Annesofie Becker og arkitekt og biavler Anna Maria Orrù. De har inviteret samtidskunstnere og en lang række andre aktører til at bidrage i fortællingen.
Drikkevarer er for egen regning.
Info: Fra Dronningmølle Station til bus 362 skal vi gå ca. 110 meter. Fra busstoppestedet til Munkeruphus skal vi gå ca. 180 meter.
NB: Ved evt. afbud kan Helle kontaktes på telefon 2213 9122.