Beskrivelse
Fredag den 1. november 2024
Mødested: Rundingen på Hamlet
Mødetid: Kl. 10:00.
Slutter: Ca. kl. 13.00
Turledere: Benna og Vivi
Så er det tid til al-sang igen og vi håber der kommer rigtig mange til dette hyggelige arrangement, så vi kan få sunget godt igennem. Årstiden siger jo efterårssange, så mon ikke både ”Nu falmer skoven” og ”Nu er det længe siden” skal synges. De sidste par gange har vi kun været 15 deltagere. Det er bestemt ikke gået ud over hverken sangkvaliteten eller den mangfoldighed af sange, vi både kender og holder af. Vores gamle højskolesangbog fra 2014 kan stadig inspirere, og hvis ikke, så klarer vores pianist Niels-Erik dette.
Vi varmer op med en kop kaffe med lidt sødt og slutter af med et par stykker smørrebrød med en øl eller vand efter to timer i godt og sjovt selskab.