Du skal være medlem af Turkontoret for at bestille ture. Køb dit medlemskab her på siden, eller kom forbi kontoret i vores åbningstid.
Flere ture og gæst med
Du kan bestille lige så mange ture, du har lyst til. Du kan også invitere én gæst med på én tur, hvilket koster et tillæg på 75 kr. udover billetprisen. Det er først-til-mølle princippet, så Turkontoret reserverer billetter i den rækkefølge, jeres bestillinger er modtaget.
Praktisk om tog og transport
Tog kan påstiges i Helsingør, Snekkersten og Espergærde. Vi giver os til kende med et flag. Transporten med DSB, Metro og Movia er ikke inkluderet i turprisen, så husk selv at købe billet.
Seneste bestillingsdato
Tjek i det aktuelle Turblad, hvornår bestillinger skal være Turkontoret i hænde. Den dato får vi så overblik over, om der er tilmeldinger nok til at alle ture kan gennemføres eller enkelte må aflyses.
Afhentning og betaling
Har du ikke købt her via hjemmesiden men afleveret dit bestillingskema fra Turbladet – skal du møde op på Turkontoret og betale. (Se hvilken dato i Turbladet). Kontroller venligst dine billetter straks ved modtagelsen.
Ledige ture
Du kan altid se her på hjemmesiden, om der stadig er ledige billetter på en tur – om vi har dubleret nogle ture eller arrangeret helt nye.